Få din egen hjemmeside | Sikki.gl
top of page
Travel Blogs

LAD OS BYGGE DIG

EN HJEMMESIDE

Scroll ned

Drømmer du om en brugervenlig, praktisk og flot hjemmeside til din lille virksomhed? Vi finder lige præcis den skabelon som matcher dine behov, til en rimelig pris.

 

Alle virksomheder har brug for en hjemmeside. Din hjemmeside bliver dit ansigt udadtil, hvor dine kunder kan lokalisere dig, komme i kontakt med dig og ikke mindst købe dine produkter. 

 

At bygge og udvikle en hjemmeside er tidskrævende og mange små/mellemstore virksomheder vælger at springe fra eller udsætte opgaven, fordi de finder det nemmere at oprette en kanal på de sociale medier. Det er vigtigt med den rette tilstedeværelse på de sociale medier, især når den kan spille sammen med en hjemmeside.

 

Vigtigheden af en hjemmeside ligger i troværdigheden og professionalismen af det du laver. En hjemmeside bliver din virtuelle base som al din online tilstedeværelse vil springe ud fra. Det er på din hjemmeside, at dine kunder får en overordnet ide om, hvem du er og hvad du tilbyder. Det er på din hjemmeside, at du kan bygge videre på dit brand.

Processen med at bygge en hjemmeside med os
 

1.Vi vælger et CMS-system som du og dine medarbejdere nemt kan arbejde med 

 

Der er en del Content Management Systemer derude, der heldigvis gør det nemt at bygge en hjemmeside og vedligeholde/udvikle den. Vi vælger selvfølgelig det system, som passer bedst til din type virksomhed.

2. Vi lægger den helt rigtige plan for dig og din virksomhed

 

Vidste du, at man kan bygge en hjemmeside gratis? Det bliver dog en meget simpel og ikke særligt professionel hjemmeside. Vi kender fordele og ulemper ved en lang række systemer og udbydere og deres prisgrupper. Derfor kan vi vælge den rette plan, der passer til dit firmas behov. Skal det f.eks. være en hjemmeside hvor dine kunder kan booke eller købe dine varer? Eller skal det være et galleri af fotografier? Eller måske en portfolio hvor du fremviser dine værker? Vores ekspertise hjælper dig med at vælge den rette – og billigste – løsning.

 

3. Vi køber den bedste domænenavn til dig og sørger for den rette hosting

 

Domænenavnet er adressen på din hjemmeside. Det er vigtigt at den er kort og kontant og nem at identificere. Det skal også være én som ikke allerede er ejet af andre. Vi finder det bedst tilgængelige domænenavn til din hjemmeside og kobler det på. Det samme gælder hosting, så vi sikrer stabil adgang til hjemmesiden for dine kunder.

Meeting Between Colleagues

4. Vi vælger en skabelon som matcher din niche og skræddersyer den efter dit brand

 

Har du en bestemt stil i tankerne? Eller har du set en flot hjemmeside som du gerne vil drage inspiration fra? Det finder vi frem til! På Sikki, elsker vi at bygge en visuel stærk og samtidigt brugervenlig hjemmeside, lige meget hvilken stil du er til; simpelt og tidløst, storslået og outdoorsy, stilfuldt og hyggeligt, friskt og blikfangende, etc. Vi skræddersyer selvfølgelig udtrykket, så det afspejler dit brand.

 

5. Vi samler indholdet i samarbejde med dig

 

Det er vigtigt for os at indholdet er i god kvalitet. Vi hjælper dig gerne på rette vej med at kreere kvalitetsindhold til din hjemmeside, hvad enten det er tekster, fotos, videoer eller lignende. Vi sørger også selvfølgelig for at hjemmesiden lever op til diverse sikkerhedsforanstaltninger og GDPR-love samt at den er optimeret til søgemaskiner.  

 

6. Vi tester hjemmesiden før vi publicerer den

 

Det er vigtigt, at det ikke kun er os, der synes at vores hjemmeside er den bedste. Vi lever af høj kvalitet. Derfor tilbyder vi muligheden for at få hjemmesiden gennemgået af testpersoner, før den lanceres. På den måde kan vi rette siden til, så den fungerer fra første dag.

 

7. Publicering

 

Vi publicerer først hjemmesiden, når du føler dig tryg ved, at siden er klar.

Vedligeholdelse og udvikling
 

Det er ikke kun opbygningen der kræver arbejde. Driften er også en del af at have en hjemmeside. 

 

På Sikki, tilbyder vi forskellige løsninger: Du kan vælge at lade os bygge din hjemmeside og få den overleveret efter lancering, eller du kan vælge en pakkeløsning, hvor vi tager os af drift, udvikling, samt promoveringen af hjemmesiden i en periode efter lanceringen. 

 

Du kan læse mere om pakker og priser her.

bottom of page