Om os | Sikki.gl
top of page
6D28EE6C-6B6A-4AD2-B5A6-AC2942B43407_edi

OM SIKKI

Scroll ned

Vores historie

At starte en virksomhed er et stort projekt. Så stort at mange gode idéer aldrig bliver til mere. Hos SIKKI tilbyder vi at hjælpe gøre idé til virkelighed.

SIKKI hjælper blandt andet grønlandske virksomheder med at vokse og nå deres fulde potentiale ved at lægge den rette strategi, udvælge de rette partnere, opsætte den rigtige kommunikation og nå nye markeder.

 

Vi hjælper også offentlige myndigheder og offentligt ejede selskaber med at navigere i samspillet mellem effektiv forretning og politiske hensyn ved at udvikle den rette strategi og kommunikation.

Vores mission

Vores mission er at støtte og bidrage til en bæredygtig udvikling af Grønland.

 

Det gør vi ved at hjælpe virksomheder med at vokse og udvikle sig, ved at hjælpe offentlige instanser med at skabe bedre løsninger, samt ved at hjælpe internationale virksomheder med at etablere sig i Grønland og ved gennem de investeringer at skabe nye arbejdspladser og indtægter.

_edited.jpg

Hvordan vi kom hertil

SIKKI blev stiftet i 2019 af Mikkel Schøler og Aviaja Lyberth.

 

Mikkel Schøler er opvokset i Kangerlussuaq og Nuuk, indtil han flyttede med sin familie til Århus i 1995. Mikkel er kandidat i  statskundskab, er blandt andet tidligere bestyrelsesmedlem for Syddansk Universitet og tidligere Europaparlamentskandidat for Socialdemokratiet i Danmark.

 

I 2011 blev Mikkel ansat for Siumut i Folketinget, hvor han rådgav om så forskellige emner som råstofudvinding, fiskeri, turisme, energi, telekommunikation, virksomheds- og skattelovgivning samt international politik og meget mere.

 

I 2014 begyndte Mikkel som selvstændig konsulent. Fra 2014 og frem til SIKKIs grundlæggelse arbejdede Mikkel for en række grønlandske og nordiske politiske og erhvervskunder, og Mikkel var blandt andet tæt involveret i Inatsisartutvalgkampene i 2013, 2014 og 2018. Gennem sit politiske arbejde og engagement har Mikkel opbygget et stærkt og tæt politisk netværk på kommunalt, regionalt og nationalt niveau i Grønland, Danmark, det øvrige Norden, og en række lande i det øvrige udland samt på tværs af partier og i både Grønland og Danmark.

 

Et netværk der anvendes til at styrke arbejdet for SIKKI’s kunder.

Image 14.JPG
_edited.jpg

Bæredygtighed og passion

Vi tror på, at man skal gøre det, man brænder for. Hos SIKKI brænder vi for bæredygtighed. At bygge en bæredygtig virksomhed eller et bæredygtigt produkt handler om mere end hensyn til klima og miljø. Det handler også om, hvordan virksomheden rekrutterer og fastholder medarbejdere, hvordan virksomheden er til nytte for samfundet og hvordan man træffer gode beslutninger.

​

  • Mindst mulig belastning af klima- og miljø


  • Størst mulig medarbejdertilfredshed og -trivsel


  • Stabil økonomi og overskud på bundlinjen


  • Innovationspartnerskaber


  • Understøttelse af virksomhedsvækstlaget

mikkel1.jpg

Aviaja Lyberth er fra Maniitsoq, uddannet kandidat i sprog, litteratur og medier fra Ilisimatusarfik, hvor hun tilbragte et semester på Dartmouth College, der er et Ivy League universitet i USA. Aviaja har arbejdet ved Visit Greenland i 8 år.

 

Den baggrund anvender Aviaja i dag til at bistå virksomheder med deres online kommunikation, uanset om der er tale om grafisk opsætning, social media management eller hjemmesideopbygning.

 

Aviajas baggrund i den grønlandske turistbranche har givet hende en detaljeret indsigt i erhvervsbetingelserne i de fleste grønlandske bosteder. Den viden anvender SIKKI aktivt i projektrådgivningen for en lang række projekter.

Om navnet SIKKI

SIKKI er en forkortelse af det grønlandske pigenavn Sikkersoq og betyder “blomstring”. Navnet er valgt for at symbolisere SIKKIs formål. Vi ønsker at få virksomheder og ansatte til at blomstre.

 

For det utrænede øje fremstår Grønland ufrugtbart og gold, men ser man godt efter er landskabet fyldt med liv. De farverige arktiske blomster, planter og bærbuske som står i kontrast med klipperne og isbjergene er noget af de mest ukuelige der findes i verden. Betingelserne er hårde - for blomster såvel som for virksomheder - men hvis man ved, hvor man skal kigge, blomstrer livet her smukkere end noget andet sted.

 

Og med lidt hjælp kan det endda stortrives.

Arctic flowers.jpg
bottom of page